B.1921 - B.1901 4-0 (0-0)
Man of the match: Patrick Hansen (anf.)
Dommer: OK, men lidt forsigtig, kunne godt have fløjtet lidt mere.
Vi vidste godt, at det ville blive en svær kamp. B.1921s årgang 98 er stor og talentfuld - så talentfuld at de vandt
97´ernes pulje sidste år, hvor de faktisk kun tabte til os. Etternes udgangspunkt var derfor defensivt (også fordi både Thomsen og Filbert var skadede), og den taktik forstod drengene at udføre. Men de var oppe imod overmagten, desværre. Gennem hele kampen var der størst pres fra B.1921, men der var også lejlighedsvise muligheder den anden vej.
I første halvleg blev der ikke scoret. Vores forsvar stod godt med en fint spillende Crelle som bageste skanse. B.1921 kom til chancer, men det blev ikke rigtig farligt. Det blev også til en del lovende angreb til B.1901, men lidt for mange gange ebbede det ud i det berømte træk for meget. Jawad fik dog trykket af med et skud, der kun manglede 10 cm. i at være et drømmemål.
I anden halvleg fik 21 rigtig fat, fandt hinanden godt med gode detaljer og masser af fremdrift. De to første mål var lidt tilfældige og præget af passivitet i vores forsvar. Målet til 3-0 var flot gennemspillet af B.1921, og det sidste mål kom efter et tremands sammenstød i feltet, hvor Crelle ikke kunne nå at komme tilbage og få samlet op. Alt i alt må man sige, at vi spillede en god kamp, men at modstanderne var for gode. Og så havde 2-0 måske givet et bedre billede af kampen.
21 havde mest spil, men her er det jo etternes hjemmeside, så vi tager et, hvor det går den anden vej :-)
Man of the Match: anfører Hansen, som igen styrede forsvaret og selv ryddede fremragende op.

Udover Hansen kunne man fremhæve mange af spillerne - her Staal og Birch, som begge spillede en rigtig god kamp.
B.1921´s målmand måtte også på arbejde i ny og næ - her går han efter Jawads nærgående forsøg.
Til sidst har Benny Staal sat alle 4 mål sammen til et billede - en cadeau til de dygtige spillere fra B.1921.
(alle fotos: Benny Staal)