1901

Herre LF & S1: Sommerfest af 2 omgange

Nyheder - Hold
2. juli 2010 - 08:32 af: Ravn

Da vi ikke kunne blive enige om en fælles dato til en sommerfest, fordi folk ikke kunne den ene eller anden dag holdte vi blot 2 fester.

Og sikke nogle fester det blev. Den første blev holdt i klubhuset og var hovedsageligt bestående af LF-serie spillere. Der var alt hvad der hører med til en sommerfest. Dagen startede med en gang fodtennis, hvor det var tydeligt at trænerne skulle vinde. For her blev brugt alle kneb for at de i sidste ende kunne stå som vindere. Herefter stod den på pizza og hygge i klubhuset. Stump holdte tale om spillere, træner, holdledere etc., Yngste havde endnu engang lavet en sang om livet i B.1901 og derudover blev der udvekslet gaver i stor stil. Landskampen bragede løs på skærmen og det hele endte jo som bekendt med sejr til DK og fest i klubhuset. Lasse måtte en tur på skadestuen efter en stoledans, og de 2 unge (Mads og Benjamin) ryster stadigvæk på hovedet.

Den anden fest blev holdt på Marielyst på Heine's Place. Og her var der også gang i den. Festen stod hovedsageligt af serie 1 spillere. Grillen blev tændt, og Heine stod som kok og lavede mad til hele bundtet. Saftevands Kaj underholdte med diverse historier, og Timmy (aftenens brandert - igen) viste de unge hvordan man spillede drukspil. Efter 9 timers fysisk aktivitet - på bænken foran grillen - valgte selskabet at drage videre i i byen på Marielyst. Hvad der herefter skete vides ikke...

Se billeder fra begge fester - klik her

Se Yngste nyeste sang - klik her

Go sommer og på gensyn i uge 29.